Gongbad

Gongbad er, som ordet siger, at ’bade’ i lyden fra gonger. Gongernes komplekse toner og vibrationer påvirker kroppen helt ned på celleniveau og støtter din krops helende egenskaber.

Om Gongbad

Gongbad

Gongbad foregår liggende på bløde uldmåtter, og du lader kroppen bade i lyden fra de smukke og virkningsfulde gonger.

Vibrationerne fra gongerne kan fremme restituering, og du får bedre kontakt til dig selv. Det kan have en helende og helbredende effekt med positiv indvirkning på stress- og depressions-tilstande.

Ud over at spille på gonger, supplere jeg med enkelte andre instrumenter samt støttende krops- og vejrtræknings-øvelser. To timer i et unikt og sanseligt lydunivers der rimer på restitution og øget velbefindende. Meget mere end wellness.

Gongbad-effekten

Lyden fra gongerne har potentiale til at berolige nervesystemet og forandre tilstande i kroppen helt ned på celleniveau i vævet og blodet. Som lydbølger kan sætte vand i bevægelse, bliver vores krop som består af 60% væske påvirket. Det gælder også, selvom vi ikke lytter koncentreret med ørerne, men er et sted mellem vågen og sovende.

Mange deltagere ved gongbade giver desuden udtryk for, at komme i en dyb afslappende tilstand. De oplever et øget velbefindende efterfølgende med fornyet energi og vitalitet.

Lyd-healing

Lyd-healing af en af de ældste former for healing i historien, og gonger har været kendt i mere end 5000 år.

Effekten er dokumenteret i nutidige studier. Forskning viser, at gonglyde kan reducere stresstilstande i kroppen og har positiv indvirkning på depression, angst og inflammatoriske tilstande.

Sådan oplever deltagerne Gongbad

“Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i en gong-bad session hos Line. Jeg blev hurtigt fordybet i en atmosfære af ro, da store “gong’s” begyndte at udfolde deres utroligt smukke og bløde lyde.

Lydens intensitet og frekvens ændrede sig gradvist undervejs, og skabte forskellige lag af lyde, der kunne mærkes gennem hele kroppen.

Line var som en kunstner, der dirigerede lyduniverset omkring os. Hun skabte en perfekt balance mellem ro og energi, og hendes nærvær tilføjede en helt særlig dimension til oplevelsen.

Det var som om hun guidede os gennem et musikstykke af helbredende vibrationer. Det var en unik form for selvforkælelse og anbefalelsesværdig oplevelse for alle, der søger ro og velvære”

Camilla Strandskov

Tidligere deltager

“Line mestrer både gong og klang og skaber med sin musikalitet, sit nærvær og powerfulde stemme et dybt magisk, ultimativt inspirerende og meditativt rum med sit Gongbad”

Rikke Overgaard

Tidligere deltager

“Kan meget varmt anbefales. Line frembringer fantastiske lyde, der får rummet (og kroppen og sindet) til at vibrere, og er desuden en virkelig kyndig guide, der skaber en rar og tryg stemning (jeg faldt i søvn af og til, og det må man godt, osse selvom man er ræd for at komme til at snorke ;-)). Virkelig særlig oplevelse, så fedt!”

Jakob Haff

Tidligere deltager