Spørgsmål og svar om Gongbad
Hvor kan Gongbad opleves?
Gongbad foregår i København på skiftende adresser, så vær opmærksom på lokation når du booker.
Har Gongbad noget med vand at gøre?
Nej, man ligger på en blød uldmåtte og ”bader” i lydbølger fra gongerne iført behageligt tøj.
Hvor lang tid varer et gongbad?
Et gongbad varer 2 timer. Du skal komme 15 minutter før, så du er klar til tiden. Efter gongbad er der frisk frugt og te.
Hvad hjælper Gongbad på?
Gongbad kan have positiv effekt på depressionstilstande og er stressreducerende. Det fremmer restituering og du får bedre kontakt til dig selv. Nogle oplever, at de får høj energi, andre en afspændthed som kalder på mere hvile. Da lydbølger bevæger sig, skaber de bevægelse i krop og nervesystem. Dette kan føre til forandring og bedre velbefindende.
Hvorfor skal man tage et Gongbad?
Der kan være mange grunde. For eksempel et behov for et møde med dig selv, et behov for restituering, selvforkælelse, skabe en forandring, give dig selv en kraftfuld oplevelse, et treat for dig og en ven/veninde og meget mere. 2-timers Gongbad er stadig forholdsvis nyt i København. Har du lyst til at give dig selv noget særligt, som er mere end wellness, så kan Gongbad måske være det rigtige for dig.
Er Gongbad terapi?
Nej, gongbad er ikke direkte terapi, men det kan have en terapeutisk effekt, da lydbølgerne har dokumenteret positiv effekt på væv, celler, nervesystem og hjerne.
Hvordan melder jeg mig til gongbad?
Du melder dig til gongbad ved at gå ind på bookingsiden og lægge det ønskede gongbad i varekurven og gå til betaling. Tilmelding er bindende når betaling er modtaget. Bliver du forhindret, er det muligt at give din plads videre til en anden, men jeg skal informeres forud for gongbadet. Vær opmærksom på adressen, da jeg afholder Gongbad på forskellige adresser i København.
Hvad koster et 2-timers Gongbad?
Et gongbad koster 550 kroner.
Hvordan foregår et Gongbad?
Gongbad foregår liggende på blød uldmåtte under et tæppe. Undervejs guider jeg en meditation, som foregår siddende på gulvet eller på en yogapude. Bagefter er der lidt frugt og en kop te.
Skal man snakke om sine oplevelser til et gongbad?
Nej, det er ikke lagt op til, at man skal dele sine oplevelser i fællesskab, men man kan tage kontakt til mig, hvis der er behov for det.
Skal jeg selv have noget med til Gongbad?
Nej, du skal komme som du er iført behageligt afslappet tøj. Der er bløde uldmåtter, lune tæpper og puder.
Hvad hvis jeg falder i søvn under et gongbad, og virker det stadig?
Du må gerne falde i søvn under et Gongbad da effekten af lydbølgerne fra gongerne virker uanset som du sover, er vågen eller i en tilstand midt imellem.